Hvad består blod af?

Blod er en fantastisk væske med mange funktioner. Har du tænkt over, hvad det kan?

Blodet varetager en række vigtige funktioner i kroppen, og det består af mange forskellige ting. Det vi forstår ved blod - de røde og hvide blodlegemer - udgør sammen med blodpladerne kun 45% af blodet. Resten af blodet består af plasma, som primært består af vand, men det indeholder også proteiner, glukose, mineraler, hormoner og kuldioxid.


  


Kroppens karsystem

Fra hjertet løber blodet via pulsåren og arterierne ud til alle kroppens organer, hvor det afgiver ilt og næringsstoffer. Blodet løber derefter tilbage til hjerte og lunger via andre blodkar (venerBlodkarrene der fører blodet fra tæerne op til hjerte og lunger.). Trykket i venerne er lavere end i arterierne. Der er derfor klapper i venerne, som fungerer som ventiler og hjælper til med at få blodet til at strømme mod hjertet. Vi har både dybe og overfladiske venerBlodkarrene der fører blodet fra tæerne op til hjerte og lunger.. De overfladiske venerBlodkarrene der fører blodet fra tæerne op til hjerte og lunger. ligger under huden og kan nogle gange ses i form af åreknuder. De dybe venerBlodkarrene der fører blodet fra tæerne op til hjerte og lunger. findes længere inde i fx benet og går både ind i musklerne og imellem muskelbundterne. Når musklerne trækkes sammen ved bevægelse presses blodet opad i venerne mod hjertet. Læggens muskler er vigtige og kaldes også ”muskelpumpen”. Det er derfor vigtigt at få læggen aktiveret og det gøres bedst ved at gå. 



Blodets vigtigste funktioner

Kroppens karsystem har til opgave at transportere meddelelser og næringsstoffer gennem vores krop. Det beskytter os mod skadelige stoffer og hjælper med at regulere hele vores system, så kroppen kan forblive i balance. 

Energiforsyning

Karsystemet sørger for, at ilt og energi optages og fordeles ud i hele kroppen. Det starter i lungerne. Når ilten kommer ind i din krop, optages den hurtigt i blodet i bytte for overskydende kuldioxid, som er den brugte ilt du udånder (også kaldet ”gasudvekslingen”). De iltede blodlegemer bevæger sig til venstre hjertekammer, gennem legemspulsåren og videre til et vidt forgrenet netværk af blodkar, som forsyner vores organer og muskler med ilt.


Blod spiller også en enorm rolle i fordøjelsen af mad og drikke, som vi indtager. Meget af den næring, som vi spiser, bliver fordøjet og optaget i tyndtarmen. Derfra hjælper blodet med til at transportere og fordele næringsstofferne i hele kroppen.

Filtrering af affaldsstoffer

Samtidig med at blodet fordeler ilt og næringsstoffer gennem kroppen, hjælper den også kroppen med transport af affaldsstoffer. Blodet fører den brugte ilt, kuldioxid, tilbage til lungerne, men sørger også for, at leveren og nyrerne er i stand til at filtrere affaldsstoffer fra blodet.

Neutralisering og heling

Blodet i kroppen reagerer hurtigt på sår og skrammer ved at skabe en skorpe eller en barriere af blodplader, fibrin og andre substanser. Derved får blodkarret tid til at hele. Læs mere her.

De hvide blodlegemer er nøglespillere i kroppens immunsystem. Sammen med antistoffer bevæger de sig gennem blodbanerne for at finde og neutralisere skadelige mikroorganismer som bakterier og virus.

Transport af meddelelser

Dit blod er også en kommunikationsekspert. Det transporterer meddelelser gennem kroppen i form af hormoner, som fortæller cellerne, hvad de skal – alt lige fra at skægget skal vokse til at udløse vores søvnbehov.

Endelig holder blodet os også varme ved at være med til at regulere kropstemperaturen. I modsætning til hvad man almindeligvis tror, bliver blod hverken tykkere eller tyndere for at holde kroppen varm. Når kroppen er kold, trækker blodkarrene sig sammen for at mindske blodforsyningen til kroppens yderpunkter som hud, fingre og tæer. Det sikrer, at kroppens livsvigtige indre organer forbliver varme.

Omvendt, når det bliver for varmt, så udvider blodkarrene sig for at kunne afgive varme fra kroppen.