Din sygdom. Din families bekymring

Hvordan du kan tale om din sygdom, så alle får den støtte, de har brug for?

Dine familiemedlemmer har måske deres egne bekymringer at slås med

Der er mange forståelige og legitime grunde til, at du måske ikke ønsker at tale om din sygdom, men du har måske indset, at din familie har brug for svar. De fleste familiemedlemmer vil gøre alt, hvad de kan, for at hjælpe dig, men de vil måske selv opleve følelser som angst, hjælpeløshed, forvirring og tristhed. De kan blive chokerede og reagere lige så uforudsigeligt, som du selv gjorde da du fik diagnosen.

Inddrag din familie

Hvem skal du fortælle om diagnosen? Sandsynligvis tænker du på din nærmeste familie, men vi er ikke alle ens. Uanset, hvor meget du elsker nogen, er det ikke sikkert, at de er de bedste til at lytte, eller måske kan de ikke forholde sig rolige i en presset situation. Så begynd med at beslutte, hvem du vil fortælle det, og hvad du håber at få fra dem i form at støtte.
Her er nogle ting til overvejelse, mens du forbereder dig på disse samtaler:
  • Vælg et roligt, rart tidspunkt og sted.
  • Begynd med den gode nyhed: VTE kan behandles, og du har en plan.
  • Vær ærlig om alvoren af din sygdom, men pas på at du ikke skræmmer den du taler med.
  • Hav realistiske forventninger. Mennesker kan reagere voldsomt, eller de ved måske endnu ikke, hvordan de kan støtte.
  • Sørg for at holde pauser og lad den anden person stille spørgsmål.
  • Vær konkret om, hvad du føler, og fortæl dem, hvordan de kan støtte.
  • Foreslå, at de finder en ven, som de kan betro sig til, så de også får den følelsesmæssige støtte, som de har brug for, uden at du også skal forholde dig til det. Vær ærlig omkring, hvor megen følelsesmæssig støtte, du realistisk set kan tilbyde på nuværende tidspunkt.
  • Vis dem, hvor man kan få hjælp, lige fra hjemmesider til lægers kontaktoplysninger og printet information, så de kan søge yderligere information på egen hånd . 
  • Overvej at etablere et fælles sprog om, hvordan du har det følelsesmæssigt, fx på en skala fra 1-10. Hvis du har en dårlig dag så sig til dine kære, at du er på ”7”. Så ved de, at du føler dig lidt ved siden af dig selv, og at de ikke behøver at bebrejde sig selv. 
  • Hvis nogle tilbyder hjælp, så tænk på, hvad de kan gøre, lige fra at lave aftensmad til at gå ærinder. Ved at give dem en opgave, vil de føle at de gør en forskel, og du vil måske også føle en vis lettelse.
  • Overvej at bede nogen tage med dig til lægen. De kan hjælpe dig med at holde styr på alle detaljerne og endda selv stille spørgsmål.

Sådan kan man tale med børn og børnebørn

Er du bekymret over, hvordan du kan tale med familiens børn om det? Det kan være udfordrende at skulle forklare en så kompliceret sygdom for børn men hvis de står dig nær, er det måske vigtigt, at de bliver informeret og føler sig inddraget fra begyndelsen.
Du kunne begynde med at finde et roligt tidspunkt, hvor I er i familiære omgivelser. Da børn ofte har en veludviklet intuition, og ofte allerede ved når noget er på færde, er det vigtigt at være åben og ærlig over for dem. Hvis de har svært ved at forstå, kan du prøve at bruge sammenligninger eller omtal blodpropperne som ”de onde” fra en fortælling, I begge kender. Glem ikke, at børn ofte bebrejder sig selv, hvis noget går galt. Selv om de ikke spørger om det direkte så forvis dig om, at de forstår, at det ikke er deres skyld.

Din bekymring for dine venners og din families følelser er forståelige, men glem ikke først og fremmest at prioritere dig selv og dine følelsesmæssige behov. Læs denne artikel, der berører, hvordan du får den støtte, du har brug for.