Behandlingsstop og risiko for senfølger af veneblodprop (posttrombotisk syndrom=PTS).

Lær hvordan du kan formindske din risiko for at få PTS

Hvad er PTS?

Selv om en dyb veneblodpropBlodprop i en af kroppens dybe vener. Blodpropper sidder oftest i benet eller i lungen, men kan også sidde andre steder som i arm, hals eller i leveren. er blevet behandlet med et godt resultat, kan den have forårsaget varige skader på blodårerne og veneklapperne, hvilket resulterer i en tilstand der kaldes PTS. Når man har PTS, kan man opleve smerter i benene, hævelse og generelt ubehag, som føles på samme måde som de oprindelige DVT-symptomer. Selv om blodproppen er forsvundet, kan PTS i sig selv stadig være en udfordrende tilstand at håndtere. Virkningerne af PTS er kroniske og kan være vanskelige at behandle.

Hvornår er jeg i risikozonen for at få PTS?

Risikoen for at få PTS er størst de to første år efter, at man har fået DVT (selv om risikoen stadig kan være tilstede i mange år). Selv om symptomerne på PTS kan komme kort efter, at behandlingen for DVT er afsluttet, kan PTS ikke med sikkerhed diagnosticeres før tre til seks måneder efter behandling er afsluttet. Da PTS udgør en risiko på lang sigt, er det derfor afgørende, at du følger din læges anvisninger også efter, at du har fuldført din behandling.

Fortsættelse af din behandling for DVT kan hjælpe

Det er vigtigt at konsultere din læge for at få konstateret, om den medicin mod DVT, som du oprindeligt fik ordineret, er tilstrækkelig. Du bør aldrig afslutte din behandling før tid, selv om symptomerne synes at være forsvundet. Hvis du gør det, kan du risikere, at din DVT ikke opløses fuldstændigt, og den kan give skader på dine blodårer.

Hold øje med symptomer på PTS

Det er vigtigt hurtigt at konsultere din læge, hvis du oplever et eller flere af nedennævnte symptomer i dine ben eller fødder:

  • Smerte, hævelse, murren eller tyngdefølelse
  • Kramper, kløe eller snurren
  • Blålig eller brunlig misfarvning
  • Sår
  • Forstørrede eller knudrede blodårer, også kendt som åreknuder